Regneark og tekstbehandlere var to af de tidligste computerprogrammer, men de varierer betydeligt med hensyn til deres design og formål. En regnearksapplikation er rettet mod taleknusing og dataanalyse; en tekstbehandler er primært beskæftiget med tekst, og hvordan denne tekst vises på siden.
Formålet med regneark
Regneark er designet til at automatisere styringen af store mængder numeriske data og anvende beregninger efter behov. De bruges til alt fra konto- og salgsrapporter til sportsligaer. Styrken i et regnearksapplikation ligger i den lethed, hvormed det kan holde og administrere rækker og kolonner med figurer, og den hastighed, hvormed det kan beregne formler, producere diagrammer og filtrere bestemte værdier.
Funktioner til regnearksprogram
Regnearkprogrammer er bygget op omkring et gitter af celler, der typisk indeholder numeriske data, men som også kan indeholde tekst, datoer og andet indhold. De fleste regnearkapplikationer integrerer værktøjer til filtrering og sortering af data, anvendelse af beregninger på grupper af celler og frembringelse af diagrammer over resultaterne. Formateringsmuligheder er normalt begrænsede, men gør det muligt at udvælge overskriftsrækker og kolonner og ellers gør regnearket lettere at navigere. Andre muligheder inkluderer muligheden for at formatere numeriske data som valuta, brøk og procent.
Formålet med tekstbehandlere
Som navnet antyder, er tekstbehandlere designet til at behandle store mængder tekst og kan bruges til at skrive breve, romaner, rapporter eller artikler. De er ikke designet til at arbejde med figurer eller avancerede layouts i nogen grad, selvom en tekstbehandler vil omfatte muligheder for at kontrollere tekstjustering og sidemargener. En tekstbehandler skal tekst, hvad et regnearksprogram er til tal: et dedikeret værktøj designet til at gøre indtastning, redigering og eksport af tekstindhold så ligetil som muligt.
Tekstbehandlingsprogrammets funktioner
De fleste tekstbehandlere leveres med et udvalg af tekstformateringsværktøjer, der gør det muligt for brugere at vælge overskrifter og underoverskrifter og tage fuld kontrol over skriftstørrelse, stil og skrifttype. Avancerede tekstbehandlingsprogrammer understøtter import af billeder og tabeller, selvom de ikke når op på DTP-pakker (desktop publishing) med hensyn til layoutfleksibilitet. Værktøjer til gavn for forfattere, herunder antal ord og sidehoved- og sidefodsfunktioner, er normalt inkluderet.
