Da MP3-formatet eksploderede i popularitet i slutningen af 1990'erne, var den traditionelle musikindustri tilbageholdende med at blive digital og frygtede, at piratkopiering ville skære i indtægter. Forbrugernes købsvaner tvang pladesektoren til at ændre sig, da MP3-afspillere og smartphones blev den primære måde at opdage og erhverve musik på.
Fysiske vs. digitale medier
MP3-afspilleren har skyndt sig om tilbagegangen af fysiske medier som f.eks. Købte plader og cd'er. Forbrugere køber nu deres musik digitalt, så de kan lytte til dem på deres computere og MP3-afspillere. Siden 2011 har indtægter fra salg af digital musik overgået det fra salg af cd'er og andre fysiske medier. Dette er ikke dårlige nyheder for branchen, da distributionsomkostninger for digitale musikspor er langt mindre, hvilket gør sagen meget mere rentabel, og stigningen i indkøb af digital musik gør det muligt for branchen som helhed at vokse igen.
Piratkopiering
Mens traditionen med handel med musik har eksisteret siden vinyl- og kassettebåndens dage, gjorde digital musik piratkopiering meget mere praktisk og anonym end det tidligere havde været. Fildelingsnetværk gør det muligt for internetbrugere at handle digital musik ganske let med nogen i verden. Det er helt lovligt at lave en MP3-kopi af en cd, som du ejer, men det er ikke lovligt at dele disse filer med andre. Record Industry Association of America hævder, at piratkopiering koster industrien millioner om året.
Albumsalg
Når musik kun var tilgængelig på fysiske medier som plader, kassetter og cd'er, var der større fokus på albummet i forhold til den enkelte sang. Salget af digital musik er mere singelbaseret, og forbrugerne kan vælge hvilke sange de kan lide uden at skulle købe hele albummet. Således er salgsindtægterne i digitale musik singler en meget større procentdel af det samlede salg af digital musik sammenlignet med salget af singler på fysiske medier.
Abonnementer
Forud for fremkomsten af digital musik tillod musikabonnementstjenester som BMG og Columbia House musiklyttere at købe musik, som de kunne lide, ved at give forbrugerne mulighed for at købe flere cd'er med rabat og derefter blive enige om at købe et sæt antal albums over en periode på tid til fuld pris. Denne forretningsmodel toppede i midten af 1990'erne, hvor abonnementstjenester tegner sig for over 15 procent af alt cd-salg. I dag er de spirituelle efterfølgere til sådanne abonnementstjenester onlinetjenester som Spotify, Slacker Radio og Rhapsody. I stedet for en gimmick, der får dig til at købe tidligt, giver disse websteder adgang til hele deres musikkatalog til en fast månedlig pris.
