Hvad er forskellen mellem fiberoptik og DSL-internettjeneste?

Efterhånden som kravene til højere båndbredder stiger, forbedrer både telefonoperatører og kabeludbydere fortsat deres infrastruktur. Kabeludbydere har ikke længere monopol på fibertjenester, og telefonselskaber tilbyder nu denne service i mange større storbyområder. Hvilken indvirkning har fiberoptik på internettjenesten, og giver det mening at opgradere fra DSL? Her er nogle fakta om de to teknologier og nogle faktorer, der skal overvejes.

Grundlæggende om DSL

DSL eller Digital Subscriber Line bruger højfrekvente digitale signaler over eksisterende kobber-taletelefonlinjer til at føre data direkte fra telefonfirmaets skiftestation til boliger. Båndbredde varierer fra 1,5 til 6 MBPS nedstrøms, men kun 64 til 640 KBPS (0,064 til 0,640 MBPS) opstrøms. Service er altid tændt, og hvert hjem har eksklusiv brug af sin linje fra hus til hovedkontor. Computere og andre enheder opretter forbindelse via Ethernet-kabel eller Wi-Fi ved hjælp af et DSL-modem.

Grundlæggende om fiberoptik

Fiberoptiske kabler bærer internet, tale og video samtidigt over en enkelt streng optisk fiber ved hjælp af moduleret lys i stedet for elektricitet. I modsætning til kobbertråd lider det optiske kabel ikke af elektrisk interferens og har en meget højere båndbredde. Hastigheder til hjemmeabonnenter kan nå 40 MBPS downstream og 5MBPS upstream, men hver linje kan deles af mange husstande, så båndbredden varierer afhængigt af konkurrerende trafik.

Årsager til at opgradere

DSL-tjenesten fungerer godt til typiske hjemmebrugsbrug som afslappet browsing, e-mail, skoleforskning, sociale netværk og lejlighedsvis video. De, der stiller mere efterspørgsel på deres internet, kan finde ud af, at opgradering til fibertjeneste giver mening. Disse forbrugere kan omfatte telecommutere, hard core-videospillere og webudviklere. Den største fordel kommer dem, der bruger en hel del tid på at uploade data, da DSL har ekstremt begrænset opstrøms båndbredde.

Den næste bølge

DSL er en passende tjeneste for de fleste hjemmeabonnenter, men nye videoteknologier og cloudtjenester er på vej. En række internetbaserede videotjenester, såsom NetFlix, stresser allerede båndbreddecaps og nyt IP-tv kan have brug for mere hastighed, end DSL kan klare. Online backup, billeddeling, drop boxes og andre skybaserede tjenester beskatter DSLs opstrøms kapacitet, og vi kan endnu ikke forestille os, hvilke andre nye internettjenester der venter i horisonten.