Computere startede som massive mainframes, der kunne fylde et helt rum. Derefter førte mikroteknologi til, at computeren krympet ned til en sådan størrelse, at den kunne passe i en persons håndflade. Imidlertid er virksomheder klar over, at moderne mainframe-computere har en række nyttige funktioner.
Central datalager
I modsætning til moderne personlige computere, hvor hver arbejdsstation har sin egen harddisk, gemmer mainframe-computere hver brugers data i sig selv. Dette har form af applikationens binære data til at udføre programmer såvel som konfigurations- og datafiler til hver bruger. Når brugere logger ind fra en fjernterminal, giver mainframe den terminaladgang til de filer og programmer, som brugeren har tilladelse til at få adgang til eller udføre.
Bevar datatilladelser
Lagring af applikationer og data på en enkelt mainframe kan føre til øget produktivitet og effektivitet, da administratorer simpelthen kan indlæse datafiler eller applikationer i mainframe og derefter indstille, hvilke brugere der skal få adgang til dem. Selvom dette system har sine fordele, skal systemet, der kører på mainframe, bevare og håndhæve brugerrettigheder for at sikre, at kun autoriserede brugere har adgang til bestemte applikationer eller datafiler. En funktionsfejl eller fejl i en sådan håndhævelse kan have alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser for firmaet, der bruger mainframe.
Tildel processortid
I modsætning til pc'er, der giver hver arbejdsstation en processor, der er dedikeret til at knuse numre til brugerens computerbrug, har mainframes et begrænset antal processorkerner, der kan deles mellem brugere, der i øjeblikket er logget ind. Mainframe kan gøre dette på en række forskellige måder, såsom forskellige brugere, der har forskellige prioriteter knyttet til deres konti, eller mainframe, der knytter forskellige prioriteter til forskellige typer processer eller programmer. Mainframes systemadministrator kan vælge, hvordan processortid skal tildeles.
Kør intensive applikationer
Den primære fordel ved at køre en mainframe er dens store processorkraft. I 2011 kunne en mainframe have 16 eller flere processorkerner. Dette gør dem ideelle til at køre programmer, der kræver enorme mængder beregningsressourcer. Sådanne programmer kan omfatte finansielle handelssystemer eller programmer, der modellerer massivt komplekse sociale eller videnskabelige systemer. Brug af en mainframe til at køre disse programmer øger ikke kun den hastighed, hvormed de fungerer, men reducerer det samlede niveau af hardware, som programmerne i første omgang ville kræve.
